Naturskøn campingplads med masser af faciliteter
I det skønne naturområde i Legindbjerge på Mors ligger campingpladsen i Jesperhus med masser af skønne pladser til din campingvogn, telt eller autocamper. Du kan finde en plads på bakkerne i det kuperede terræn eller vælge en plads til campingvognen i et mere fladt område.
Der ligger veludstyrede og moderne servicebygninger fordelt over hele campingpladsen, så du har nem adgang til toilet, bad og køkkenfaciliteter.
En ferie på campingpladsen i Jesperhus er så meget mere end bare et sted at bo og stille campingvognen. Det er fyldt med masser af gratis aktiviteter, børnevenlige oplevelser og skønne legepladser klar til leg til børnene.
Overnatter du i egen campingvogn eller telt, så er el og vand inkluderet i opholdets pris.
Campingpladsen har plads til 700+ campingenheder og når sommeren er på sit højeste, så er alle normale pladser oftest udlejet.
Gør campingferien lidt længere - få en sæsonplads
På campingpladsen er der mulighed for at få en sæsonplads og blive fastligger, så I har mulighed for at få ekstra meget ud af campingvognen. Vælg for eksempel en forårssæson, efterårssæson, helårssæson og en vintersæson og nyd den årstid, som passer jer.
Der er desuden mulighed for at leje campingvognen ud i de perioder, hvor I ikke selv skal bruge den.
Drømmer du om at overnatte på campingpladsen i en lejet campingvogn, egen campingvogn, telt eller autocamper, så er camping på Jesperhus fyldt med masser af skønne oplevelser og aktiviteter. Læs mere om de forskellige overnatningsmuligheder her.
Nyd ferien på campingpladsen i din autocamper.
Der er særlige udvalgte pladser, som er velegnede til autocamperferie. De ligger helt centralt på campingpladsen med kort afstand til alle de mange faciliteter og aktiviteter. Gør klar til ferien i autocamperen og find din plads på campingpladsen.
Ferie i autocamperSkal ferien hæves lidt over græshøjde?
Vi har mange forskellige overnatningstyper til dig, som ikke er til overnatning i telt eller campingvogn.
Kombinationen af campingplads og feriecenter giver os mulighed for at tilbyde ferier i mange forskellige prisklasser. Du finder alt fra huse til 4 personer og helt op til 20 personer.
Overnatter du på campingpladsen, så har du adgang til masser af oplevelser, gratis aktiviteter og skøn underholdning og shows. Der er både indendørs og udendørs oplevelser, der er inkluderet i prisen på ferien og der er noget for både store og små.
Er børnene flyttet hjemmefra og går turen til Jesperhus med campingvognen, teltet eller autocamperen, så er der mulighed for billigere ferier i lavsæsonen med vores seniortilbud.
Seniortilbuddet giver halv pris i lavsæsonen, hvis max 2 seniorer overnatter i sammen. Campingferien kan nydes sammen og samtidig sparer man penge ift. normalpris.
Seniortilbud bookes pr. telefon eller mail.
Kontakt os for at høre mere om seniorophold på 9670 1400 eller jesperhus@jesperhus.dk
En campingferie er en skøn måde at være sammen med familien på. Børnene elsker at komme helt ned i græshøjde og nyde de mange hyggelige timer sammen med de nye legekammerater, som de helt sikkert vil møde på camping i Jesperhus.
Vi har øvet os i rigtig mange år på at lave den perfekte oplevelse for børnefamilien, når de er på camping. Derfor har en ferie i Jesperhus så mange muligheder for at lege, være sammen og bevæge sig på, at vi giver de bedste betingelser for en fantastisk ferie. Det meste er allerede inkluderet i feriens pris, så din opgave bliver at nyde ferien.
Når du er på camping i Jesperhus, så er det med gratis adgang til Blomsterpark, Junglezoo, Legeland, 4D-biograf, Hugoshows, Indendørs og udendørs badeland, Abeland og meget mere. Du får du en helt unik ferieoplevelse, som du ikke finder på andre campingpladser i Danmark.
Som en af Danmarks største campingpladser er der mange forskellige aktiviteter og gode faciliteter for campister.
Læs mereJesperhus er nordens største blomsterpark propfyldt med underholdning, aktiviteter og forlystelser.
Læs mereSe hvad der foregår på campingpladsen i din ferie i aktivitetsplanen.
AktivitetsplanCampingpladsen i Jesperhus finder du i den nordlige del af det midt og vestjyske område i Jylland på øen Mors.
Du har kort afstand til Nykøbing Mors, hvor du finder masser af butikker og indkøbsmuligheder. Der går offentlig transport til byen flere gange dagligt og der er cykelsti hele vejen, hvis turen skal foregå på cykel.
Naturen omkring campingpladsen er smuk og kuperet med rig mulighed for skønne gåture og oplevelser i skovene i Legind Bjerge, som omkranser Jesperhus. Der er et smukt naturområde omkring Legind Sø, som ligger helt op af Jesperhus og flere pladser på campingpladsen kan nyde udsigten ud over søen, hvor der også er et rigt dyreliv.
Mors er en ø, så der er masser af muligheder for at finde en skøn badestrand. Limfjorden finder I tæt på campingpladsen, så der er mulighed for en badetur i det salte vand. Strandene i området omkring Legind er smukke og velegnede til badning. Så en kort gå- eller cykeltur fra Jesperhus og ned for enden af Legindvej vil sende dig ud i fjordens salte vand.
Er du til bredere strande og adgang fra en badebro, så anbefaler vi området ved roklubben og vandrehjemmet ved Østerstrand i Nykøbing.
Campingpladsen ligger i et naturlig kuperet område, hvor der er både bakker, udsigtspunker, flade områder og udsigt til skov og sø.
De fleste pladser til telt og egen campingvogn har god plads og med mulighed for den store campingvogn.
Leder du efter en lille hyggelig opvokset plads eller en placering med udsigt, så er det også muligt.
Find pladserne på oversigtskortet over campingpladsen og se størrelserne på hver plads i bookingforløbet.
Se oversigtskort